Melvillebugten, august 1999: Kullorsuaq til Savissik

I august 1999 sejlede vi med kystbåden til Upernavik og videre med lokalbåden "Klapmysen" til Kullorsuaq, som er den nordligste bygd i Upernavik distrikt. Med os havde vi proviant til 5 uger, udstyr og kajakker.

Forud for afrejsen var gået mange spekulationer og planlægning for den kommende rejse, som ville blive den vanskeligste tur for os hidtil. Nogle kajakvenner kaldte den endda for kajakroernes Mt. Everest. Det var i hvert fald med til at give mange og alvorlige rynker - specielt hos Inge. Jørn var mere cool, og mente en overgang, at han ville lave turen uansetom Inge ville med eller ej.

Bedre blev det ikke af, at vi på lokalbåden havde følgeskab af Per og Karen Mølgård, grønlandserfarne biologer, som spurgte efter en kort snak om vore forehavende "Kan man det?"

Turen blev fantastisk med næsten godt vejr hele tiden og kun to periode med flere overliggerdage i teltet. En tur som vi stadig taler og drømmer om!

Jørn skrev efterfølgende en artikel til det amerikanske tidsskrift "Seakayaker Magazin" - og herunder kan artiklen læses i en pdf fil fra bladet, som desværre ikke er online-tilgængelig. Beklageligvis er det ikke verdens bedste pdf kvalitet - endnu.