Vores store fritidsfornøjelse er at padle kajak. Det foregår både i de grønlandske qajaq's, hvoraf Jørn har bygget omkring 14 stk og i vores transportvenlige Feathercraft. Det senste skud på stammen i vores kajaksamling er to plastikkajakker, som er gode i meget isfyldt farvand.

På siderne her vil der være rejseoplevelser fra vores mange kajakrejser i Grønland. Samtidig også lidt om bygning af qajaq, udstyr og andet relevant. Endelig vil der være nogle sider om andre rejser vi har foretaget og om vores nære omgivelser i Aasiaat og Diskobugten.

God fornøjelse!

Nyheder / News

27. marts 2013

Ekspeditionen til verdens ende

Der er andre end os, som begejstret tager til Nordøstgrønland og bliver inspireret af mødet med naturen, dyrelivet og de store vidder..Det er der kommet en film ud af: "Ekspeditionen til verdens ende", som er vist på CPH:DOX 2012 og videre vist i DOX 2013 herunder også i Nuuk i februar og marts 2013.

På den tremastede skonnert "Archiv" bemandet med kunstnere, videnskabsmænd og ambitioner,der ikke lader hverken Noah eller Columbus meget tilbage at ønske, stævnes ud mod verdens ende: de hastigt smeltende ismassiver i det Nordøstlige Grønland. Det er episk rejse, hvor mandskabet stifter bekendtskab med imaginære teltpladser, isbjørnemareridt og en helt ny dyreart. Men i mødet med de nye, ukendte egne af vores verden åbner besætningen - der strækker sig fra kunstnerne Tal R og Daniel Richter til geolog Minik Rosing - op for en række spørgsmål af basal, eksistentiel karakter. Foruden filmen om sommren i Nordøstgrønland, er der også udgivet en forunderlig smuk bog, der stærkt kan anbefales.

17.oktober 2012

Arctic Kayaking ser dagens lys

Så er den ny hjemmeside navngivet og kommet på nettet. Det viste sig kompliceret at beholde det gamle navn "Aasiaat kajak", derfor har vi omdøbt siden til "Arctic Kayaking".

Vi håber, at det nye design og nye muligheder vil gøre siden mere brugbag og informativ og endelig også lettere at holde opdateret.

23. september 2012

Sidste nyt

Ny hjemmeside under opbygning

1. september 2012

Nordøstgrønland 2012 - Turen vel gennemført

Der vil snart kommer billeder på blog'gen og Inge's Facebook side.

Jørn Breinholt, Seakayaker Magazine, kajakture, grønland, aasiaat, Inge Mortensen

15. juni 2012

Jørns artikel udkommet

Seakayker Magazine, juni 2012 er udkommet med Jørns artikel om vores tur i 2008 til Nordøstgrønland:

"Where the Wild Things Are". Læs historien - klik på linket.

 

Kayaking and camping in Northeast Greenland